Facebook

Næste klub- og ungdomstræning er onsdag d. 14. november kl. 18.00  

Denne uge i Rebild Bakker. Mødested er Rebildvej på P-pladsen op gennem bakkerne.

Kørsel arrangeres i denne Facebookgruppe

Børnetræningen holder pause indtil påskeferien.

135163,9.297278/@57.1133086,9.2964

463,206m/data=!3m1!1e3

Nightchamp 2018

Til dig der elsker natløb - og til dig, der kunne tænke dig at prøve at løbe i mørket

 

Igen i år har du nu en unik mulighed for at komme ud at løbe i mørket i det midtjyske område mellem Horsens, Silkeborg og Aarhus. 4 torsdagsaftener i november og 3 i februar ’19 afvikles - sædvanen tro og for 15. sæson i træk - natløbsserien NightChamp, på et tidspunkt af året, hvor der er langt mellem konkurrenceløbene.

Og da starten er allerede mellem klokken 18.15 og 19.15, kan man være hjemme igen i varmen efter løbet, inden det bliver alt for sent!

 

Du vil i november kunne komme ud at løbe i så forskellige terræner som Marselisborg Nord, Siim Skov ved Ry, Fløjstrup Skov ved Moesgaard og Bjerre Skov syd for Horsens, og i februar fortsættes i Vestereng og True Skov - begge ved Aarhus, inden det hele rundes af i Silkeborg Sønderskov. Ved prologen i Marselisborg er der mulighed for omklædning inden døre, og du kan her også bestille mad til efter løbet, ligesom der kan klædes om inden døre i Bjerre Skov, hvor vi har lejet naturskolen til formålet. Ellers foregår det hele ude i Vorherres frie natur!

 

Du vil virkelig kunne give den gas i skoven og give dine konkurrenter baghjul, hvis du er til skarp konkurrence, eller du kan tage det mere afslappet, eventuelt i samløb med andre eller med skygge, hvis du ikke er så sikker i mørket. Natløb giver dig god orienteringserfaring, som du også kan bruge i dagslys, og du kan ved NightChamp vælge mellem 7 baner af forskellig længde og sværhedsgrad. Så der er helt sikkert noget til dig, og noget der passer til dit niveau.

 

Ved deltagelse i årets NightChamp-serie er du også med i konkurrencen om de mange præmier!

Hvis du vinder din klasse, venter der dig en fin præmie, der er sponseret af Løberen i Aarhus i samarbejde med Fusion.

Og hvis du - set over alle 7 løb - løber med hurtigste kilometertid, vinder du et gavekort til et af Landal GreenParks resorts. Her er et gavekort på 1500 kr. til hurtigste løber på både drenge- og pigesiden!

Endelig kan du deltage i lodtrækningen af 2 gavekort á 1500 kr. til Løberen i Aarhus, hvor du får et lod i lodtrækningen for start, du har.

 

Efter sidste afdeling af NightChamp i februar byder vi på en afslutning på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole med kaffe og brød, og her uddeles også de 17 klassepræmier.

 

Og så er det ellers bare at komme ind på O-service og få tilmeldt dig, så du kan være en del af årets NightChamp!

 

Se mere her: www.nightchamp.dk

 

Indbydelsen finder du her: http://nightchamp.dk/NC1819/Indbydelse.pdf