Næste Klub- og Ungdomstræning

Næste Klub- og Ungdomstræning er i Rold Vælderskov. Mødestedet er ved Rebild Skovhusevej.

Du skal være omklædt og klar til start fra kl. 18. Vi starter med en kort instruktion.

Der vil ikke være nogen forplejning, så medbring selv væske og lidt energi til efter træningen.

Se hele programmet incl. mødesteder her

Alle kan også løbe en tur efter vores faste poster i Mølleparken, Lundby Bakker, Blokhus, ronninglund eller Aalborg City eller de andre klubbers faste poster

135163,9.297278/@57.1133086,9.2964

463,206m/data=!3m1!1e3

Kai bliver æresmedlem

Kai bliver æresmedlem.

Bestyrelsen har besluttet at gøre Kai Ø. Laursen til æresmedlem for sin helt unikke indsats for Aalborg Orienteringsklub.
Det foresgik ved generalforsamlingen den 6. februar i klubhuset.

Kai har gennem årtier sat sit aftryk på klubben og orienteringsidrætten.

Særligt hans indsats for at skabe grundlaget for, at vi kan dyrke vores idræt, er helt unik. Det er mere end 50 år siden Kai tegnede sit første orienteringskort. Ja 50 år!!!! Et tidskrævende arbejde der kræver stor tålmodighed og evner for at omsætte skovens slugter, krat og lysninger til streger og farver. Løb efter løb er de sidste 50 år afviklet på kort, som Kai har frembragt eller haft indflydelse på. Blandt andet kortene til klubbens juniorverdensmesterskaber i 2010 og Militært VM i 2012 i det nordjyske. Og han tegner fortsat og med en viden og kvalitet, der gør, at han er en af Dansk Orienteringsforbunds kortkonsulenter og i 2011 fik titlen som årets kortprofil.

De sidste tyve år har Kai desuden været formand for klubbens kortudvalg og været en aktiv del af bestyrelsen. Og da klubben et år havde store problemer med at finde en stævneleder til Nordjysk 2-Dages sprang Kai til blot to en halv måned før arrangementet og fik det sat på skinner, så ingen mærkede at løbene havde været tæt på aflysning. I det hele taget har Kai en finger med i mange af klubbens arbejdsopgaver, vedligehold af materiel, Find Vej I – poster, klubløb og meget andet.

Orientere kan han også. Selv om Kai var over 30 år, da han startede med at løbe o-løb, så er det siden gået stærkt med at høste medaljer. Ingen anden i klubben har så mange DM-medaljer som Kai. Dertil har han vundet en bronzemedalje til veteran VM.

Kai tiltrak sig også stor opmærksomhed, da han i start 80’erne for knap 40 år siden udviklede en banepåtrykker. Baneindtegning på løbskortene skete på den tid manuelt på hvert enkelt kort med kuglepen og en hulskabelon, med deraf risiko for fejlindtegning. Kai havde været til O-Ringen i Sverige og set, at svenskerne havde udviklet en såkaldt "mulle". Men de forlangte op imod 8000 kr. for maskinen. Det syntes Kai var for dyrt og besluttede at udvikle min egen model, som endte med at koste mellem 1000 og 1500 kroner. Det var en plade, hvorpå man hæftede gummipostcirkler på, som passede til den enkelte bane.

Rygtet om hvad der foregik i Aalborg, spredtes. Der kom henvendelser fra andre klubber, og så gik det stærkt med salget, ca. 150 banepåtrykkere blev solgt til danske og udenlandske klubber. Kai fik også en henvendelse fra det norske forbund, der ville købe 100 maskiner, men sagde nej tak. Han leverede dog en maskine til Australien. Den blev brugt til at trykke stafet-banerne til verdensmesterskabet i 1985.

Kai har udover at være kortkonsulent været aktiv i forbundet på flere områder. Blandt andet gennem mange år som dommer i banelægningskonkurrencen, ligesom han været dybt engageret i reglementsspørgsmål, og i 2005 blev han hædret af forbundet med et ærestegn for sit utrættelige arbejde for sporten.

Kai er klubbens kun andet æresmedlem. Asger Lindschouw har hidtil været ene om den hæder.