Mulig udpegning af Rold Skov som Naturnationalpark - deltag i møde

Er du interesseret i planerne om udlægning af Rold Skov som naturnationalpark - så kan du deltage i dette møde:

Vent, hov – blev vi hørt??!
Det lokale friluftsråd inviterer til møde om Rold skov og den mulige udpegning til Naturnationalpark
Der er stort politisk fokus på at øge natur og biodiversitet i disse år. Og det er godt. Men det kan være svært at overskue hvilke konsekvenser det har for friluftslivet og de rekreative faciliteter, når et område udlægges til urørt skov, eller udpeges som naturnationalpark. Dele af Rold skov kan blive udpeget til både urørt skov og naturnationalpark, og det er de dele af skoven som staten ejer, der er i spil. Det er samtidig de dele, hvor der er flest muligheder for friluftslivet, og hvor der er anlagt flest ruter.
Hvordan kan de lokale foreninger sikre sig, at deres interesser bliver hørt? Hvordan involverer man sig i processen, og hvordan får man skabt opmærksomhed? Kom til møde 25. oktober kl 19 i Skørpinghallen og hør hvad vi ved om processen og hvad vi sammen kan gøre for at få en god løsning.
I Friluftsrådet er vi optaget af, at vi kan få en god og konstruktiv dialog om udpegninger og tilpasninger. Vi tror på, at det er en fordel at være forberedt til den dialog om naturnationalparker som vil komme i november-december, så ingen foreninger bagefter sidder og siger ”Vent, hov! Blev vi hørt?”.
Program:
• Velkomst ved Friluftsrådet Himmerland/Aalborg
• Hvad er naturnationalparker, hvornår og hvordan kan man indgå i processen?
• Hvordan sætter vi en lokal dagsorden? Oplæg ved politisk konsulent fra Friluftsrådet
• Diskussion og opsamling

Tilmelding pr email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 23. oktober
Med venlig hilsen
Karin Winther og Mette Arleth, formænd
 
Find kontaktinformation her: https://friluftsraadet.dk/om-os/lokale-friluftsraad/friluftsraadet-himmerland-aalborg

 

 

Kommende træninger