Klubture

Aalborg har to årlige klubture, som efterhånden er blevet en tradition at deltage i. Først på efteråret går klubturen til Sverige og i påsken går klubturen til Påskeløbene rundt omkring i Danmark.

Klubtur til Sverige

Først på efteråret – typisk en weekend i september – arrangerer Aalborg Orienteringsklub med Søren og Dorte Bak i spidsen en klubtur til Sverige.

Klubturen til Sverige giver mulighed for at prøve orienteringstræning og løb i de svenske terræner, som er væsentlig anderledes end de danske terræner. Vi sover enten i hytte eller på vandrehjem og hjælpes ad med de praktiske opgaver omkring mad og rengøring.

Programmet er typisk som følger:

  • Fredag: Afgang med færgen Frederikshavn-Göteborg eftermiddag/aften
  • Lørdag: To orienteringstræninger
  • Søndag: Deltagelse i et åbent løb, inden færgen sejler retur Göteborg-Frederikshavn søndag eftermiddag

Nærmere information om klubturen samt tilmelding, program og pris deles som nyhed på hjemmesiden, via det ugentlige nyhedsbrev og via Kratluskeren.

Klubtur til Påskeløbene

Hvert år i påsken afholdes “Påskeløbene”, som er et 3-dages orienteringsløb, skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Orienteringsklubberne i Danmark skiftes til at arrangere påskeløbene.

Aalborg Orienteringsklub med Kirsten Bobach i spidsen lejer en hytte i nærheden af påskeløbene, hvor alle medlemmer er inviteret til overnatning i forbindelse med deltagelse i påskeløbene. Vi hjælpes ad med de praktiske opgaver omkring mad og rengøring.

Nærmere information om klubturen samt tilmelding, program og pris deles som nyhed på hjemmesiden, via det ugentlige nyhedsbrev og via Kratluskeren.

Nærmere information om selve påskeløbene findes via O-service og den arrangerende klubs hjemmeside.