Orienteringstræning i Aalborg Orienteringsklub

Klubtræning (orienteringsteknisk træning) hver onsdag (på nær i skolernes ferier) kl. 17.30 i terræner nær Aalborg.
Træner Claus Bobach.

Til de orienteringstekniske træninger træner vi de forskellige elementer af orienteringsløb og bliver dygtigere til at læse kort og finde vej. Du kan se en oversigt over de kommende træninger, terræner, mødesteder og moment nedenfor.

Efter en kort instruktion om dagens øvelse løber vi i skoven. Måske alene, måske to og to. Det kommer an på øvelsen, og hvor erfaren man er. De øvede kan blive sat til at hjælpe de mindre øvede. Det kan være lærerigt for alle.

Der er cirka 40 orienteringstekniske træninger om året. Om vinteren foregår det i mørke med pandelamper.

Bemærk, at der hver onsdag kl. 17.30 er ungdomstræning i forbindelse med den klubtræningen. Træningen er for de 10-16-årige årige. 

Transport til træning: Via Facebookgruppen “Aalborg Orienteringsklub – Kørsel til Træning arrangeres fælleskørsel til træning.

Vi har et postudsætningsteam og et postindsmalingsteam, så hvis du er interesseret i at være med til at sætte poster ud eller samle poster ind, så henvend dig til klubtræneren (se kontaktinformation her). 

Træn med Aalborg Orienteringsklub

Ønsker du at prøve orientering, kan du gratis deltage i klubtræningen tre gange. Læs mere om “Prøv orientering” her.
Hvis du herefter melder dig ind i Aalborg Orienteringsklub kan du deltage gratis i klubtræningen og alle de andre tilbud, som Aalborg Orienteringsklub tilbyder. Du kan læse mere om at være medlem af Aalborg Orienteringsklub her.

Ved yderligere deltagelse i klubtræninger – såfremt du ikke er medlem af Aalborg Orienteringsklub eller en anden orienteringsklub – koster det 40 kr./træning.

Hvis du allerede er medlem af en anden orienteringsklub og ønsker at deltage i Aalborg Orienteringsklubs klubtræning, koster det 20 kr./træning.

Specielt for medlemmer af Rold Skov Orienteringsklub:
I 2025 har Aalborg Orienteringsklub indgået en aftale med Rold Skov Orienteringsklub, hvor medlemmer fra de to klubber kan deltage gratis i hinandens træninger. Du kan læse mere om Rold Skov Orienteringsklubs træninger her.

Program første halvår 2026

DatoMomentTerrænMødested
28-janFølg JohnTranum – Udsigten Link
04-febVintercupPoulstrup Link
11-febVejvalgMølleparken – Klubhuset 
18-febVinterferie  
25-febVejvalgRold Brændeskov – Skørping Hallen Link
04-marFølg JohnDrastrup – Drastrup Hedevej Link
11-marOmvendt frimærkeløbVester Aslund – Aslundvej Link
18-marUdløbRold Nørreskov – Skørping Skole Link
25-marOmvendt frimærkeløbBlokhus – Hunetorpklitvej Link
01-aprPåskeferie  
08-aprUdløbPoulstrup Sø – Søen Link
15-aprOmvendt frimærkeløbLundby Bakker – Festpladsen Link
22-aprUdløbKongshøj – Vissevej Link
29-aprSprintAalborg City – Musikkens hus Link
06-majO-intervallerØstre anlæg – Bonnesensgade Link
13-majForårsklassikerenHammer Bakker – Shelterpladsen Link
20-majRetningsskifteLangdalen – Naturlegepladsen Link
27-majForlængelse af posterSohngaardsholm – Observatoriet 
03-junO-tennisEternitten – Føtex Link
10-junForlængelse af posterHammer Bakker – Brødland Link
17-junMidsommerløbBlokhus – Gateway Link
24-junRetningsskifteMosskov – Mosskov pavillonen Link
01-julSommerferie  
05-augSommerferie  
12-augRetningsskifteSvinkløv – Badehotellet Link
19-augSensommerløbVester Aslund – Aslundvej Link
26-augO-intervallerSvenstrup Grusgrav – Atletikvej Link