Prøv orientering
Har du lyst at prøve at løbe orienteringsløb? Så har vi et særligt tilbud de første onsdage i april. Her vil være lidt instruktion, inden du får et kort i hånden og kan løbe på jagt efter poster i skoven.
Vi mødes alle gangene klokken 17.30 klar til en tur i skoven.
Det er gratis, og der er baner for alle. Børn er velkomne.
- 8. april Poulstrup Sø, mødested ved søen
- 15. april Lundby Bakker, Festpladsen
- 22. april Kongshøj p-plads, Vissevej (30)
Mødestedet vil være afmærket med en orange/hvid skærm.
De tilrettelagte “Prøv orientering” træninger samler nye orienteringsløbere og giver en introduktion til orienteringsløb, orienteringskort og kompas. Det er muligt at starte ud med at løbe af sted sammen to eller flere nye løbere, og det er også en mulighed at løbe sammen med en erfaren orienteringsløber.
“Prøv orientering” træningerne afholdes som regel i de nærmeste skove og løbsområder, fx Poulstrup Sø, Lundby Bakker, Mølleparken og Sohngårdsholmparken. Foregår træningen længere væk tilbydes samkørsel, som meddeles via Facebookgruppen “Aalborg Orienteringsklub – Kørsel til Træning“.
Aalborg Orienteringsklub afholder tilrettelagte “Prøv orientering” træninger to gange om året.
Ønsker du at prøve orienteringsløb udenfor de tilrettelagte “Prøv orientering” træninger, er du altid velkommen til at deltage i en af klubtræningerne. Du kan med fordel kontakte ansvarlig for rekrutteringsudvalg (se kontaktoplysninger her) ved spørgsmål inden træning, ellers mød blot op til den kommende træning og nævn at du er i ny orienteringssporten, og du vil modtage noget ekstra instruktion og hjælp til at komme i gang.
Program for de kommende klubtræninger kan du se her.
Det er gratis at prøve orientering – både i de tre tilrettelagte “Prøv orientering” træninger samt i tre klubtræninger, såfremt du starter op uden for de tilrettelagte “Prøv orientering” træninger.
Derefter koster det 40 kr./træning for ikke-medlemmer at deltage i Aalborg Orienteringsklubs klubtræninger.
Mere orientering
Som supplement til deltagelse i klubtræningerne er det også muligt at øve sig på orienteringsløb hjemmefra eller udenom klubtræningerne.
Dansk Orienteringsforbund (DOF) har blandt andet udgivet diverse læringsmateriale til nye orienteringsløbere:
- Folder “Lær at finde vej“
- Prøv de faste poster med “Find vej i”. Se mere her.
